Birkerød flygtningekontakt.
Kontaktgrupper i Rudersdal kommune.
 
Lørdag den 15. september 2007
Birkerød Sognegård
 
International Kultur Mosaik og –Cafe.
 
Klokken 12 – 17 er der i den internationale cafe følgende spændende udstillinger og boder: 
 
Nazeepa viser dragter og ting fra Afghanistan. Det er spændende at se noget fra det land, hvor Danmark i øjeblikket forsøger at hjælpe med at oprette ro og orden, og spændende at tale med Nazeepa og høre hende fortælle om forholdene i hendes hjemland.   Naceepa vil være et kendt ansigt af mange Birkerødborgere fra sit arbejde midt i byen.
 
Mayssa udstiller ting fra Palæstina og Libanon. Mayssa arbejder som integrationsmedarbejder på en københavnsk skole, og har tidligere arbejdet på en Birkerødskole.    Mayssa var på ferie i Libanon sidste sommer, da der udbrød krig mellem Israel og Libanon. Hun er et spændende og levende menneske at tale med.
 
Hawo viser sine ting fra Somalia. Hawo har i flere år haft fast arbejde og hendes mand, som også er fra Somalia, videreuddanner sig nu efter en flerårig arbejdsperiodeperiode som handicapchauffør. De er begge indstillet på at uddanne sig mest muligt. Også Hawo er en sjov og levende pige, som gerne vil tale med folk og har sine faste meninger om tingene..
 
Samina er allerede kendt af mange fra i flere år at have solgt sine smukke hjemmelavede smykker af materialer fra Afrika. Hun deltager i salgsudstillingen i biblioteksforhallen i december måned hvert år og har flere år været med i Birkerød kulturnat hos Birkerød flygtningekontakt. Hun stammer oprindeligt fra Kenya, Også Samina vil gerne tale med folk
 
Alle har boet i Birkerød i næsten 10 år og klarer sig udmærket. Flere af dem er danske statsborgere og de har været aktive i Birkerød flygtningekontakts integrationsarbejde. Den store verden er repræsenteret hos os i Sognegården. Mød den selv.
 
Og smag på deres kager og ”frikadeller” eller hvad det hedder fra hele verden, lavet af vores nye danskere.
 
14 – 14-30:
Et andet spændende indslag er de kurdiske børn - 10 stykker under 12 år – som er taget hele vejen fra Holstebro for at underholde her. Kom og se dem danse, - det vil de synes er morsomt
 
Kontaktperson Birthe Erlendsson, tlf. 30530827, formand for Birkerød flygtningekontakt.
 
Udskriv denne side | Tilbage | Top

Sidst opdateret d. 8. september 2007